Brødrene Hartmann A/S : Delårsrapport 3 kvartaler 2011



Den overordnede udvikling i Hartmann er som forventet. De første 3 kvartaler 2011 er positivt påvirket af øget salg af støbepapemballage samt en fortsat positiv effekt af de gennemførte driftsforbedringer og omkostningsreduktioner. På den baggrund forventer Hartmann at opnå et driftsresultat i den øvre ende af det tidligere udmeldte interval på 105-125 mio. kr. 

Claus Frees Sørensen har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling som CFO og medlem af direktionen i Brødrene Hartmann A/S.  

  • I de første 3 kvartaler 2011 realiserede Hartmann en omsætning på 1.081 mio. kr. (2010: 1.044 mio. kr.) og et driftsresultat* på 82 mio. kr. (2010: 51 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad* på 7,6% (2010: 4,9%). I 3. kvartal 2011 havde Hartmann en omsætning på 355 mio. kr. (2010: 338 mio. kr.) og et driftsresultat på 25 mio. kr. (2010: 21 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 7,1% (2010: 6,2%).

  • Den europæiske forretning opnåede i de første 3 kvartaler 2011 en omsætning på 925 mio. kr. (2010: 883 mio. kr.) og et driftsresultat på 92 mio. kr. (2010: 71 mio. kr.). I 3. kvartal 2011 udgjorde omsætningen 303 mio. kr. (2010: 284 mio. kr.) og driftsresultatet 28 mio. kr. (2010: 24 mio. kr.).

  • Forretningsområdet Nordamerika havde i de første 3 kvartaler 2011 en omsætning på 156 mio. kr. (2010: 161 mio. kr.) og et driftsresultat på 11 mio. kr. (2010: 8 mio. kr.). I 3. kvartal 2011 opnåede den nordamerikanske forretning en omsætning på 52 mio. kr. (2010: 54 mio. kr.) og et driftsresultat på 4 mio. kr. (2010: 3 mio. kr.).

  • Hartmann fastholder forventningerne til en omsætning i 2011 på niveau med 2010 (1,5 mia. kr.). På baggrund af det øgede salg af støbepapemballage samt den tilfredsstillende udvikling i indtjeningen i årets første 3 kvartaler 2011 forventes det, at Hartmann i 2011 realiserer et driftsresultat i den øvre ende af det udmeldte interval på 105-125 mio. kr., som svarer til en overskudsgrad i den øvre ende af intervallet 7-8,5%.

  • Som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 11/2011 og 12/2011 har Hartmann modtaget meddelelse om, at Lactosan-Sanovo Holding A/S har fremsat et frivilligt offentligt købstilbud til aktionærerne i Hartmann på DKK 95 pr. aktie. Tilbudsperioden er fastsat til 4 uger med udløb den 21. december 2011 kl. 18.00 (dansk tid), med mindre den forlænges. Hartmanns bestyrelse vil senere i dag afgive sin redegørelse vedrørende det fremsatte købstilbud. Redegørelsen vil kunne findes på www.hartmann-packaging.com.

  • Claus Frees Sørensen har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling som Chief Financial Officer (CFO) og medlem af direktionen i Brødrene Hartmann A/S snarest muligt for at søge nye udfordringer. Claus Frees Sørensen fortsætter i en overgangsperiode og vil senest fratræde pr. 31. maj 2012.

* Driftsresultat refererer til resultat af primær drift før særlige poster og overskudsgrad til overskudsgrad før særlige poster, med mindre andet er anført.

 



> Delårsrapport 3 kvartaler 2011




> Back to index

> English list of
   releases