Tegningen er lukket i Euroinvestor.com A/S

06.Juni 2007 at 16:31:00 CET
Udbuddet på 1.680.000 styk aktier er væsentligt overtegnet, og tegningen lukkes før udløbet af den planlagte tegningsperiode.

Med over 500 nye aktionærer har Selskabet mere end opfyldt kravene for notering på OMX Københavns Fondsbørs.

Den stærke efterspørgsel medfører, at emissionsbanken Capinordic Bank lukker tegningen kl. 16.30 den 6. juni 2007.

Meddelelse om resultatet og endelig tildeling af aktierne vil blive meddelt den 7. juni 2007.

Allokering af aktier

Kapitalforhøjelsen vil nu blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorefter de tildelte aktier registreres på købers konto i Værdipapircentralen.

Første noteringsdag på Københavns Fondsbørs forventes at blive torsdag den 14. juni 2007.

Yderligere oplysninger
Euroinvestor.com A/S
Adm. direktør Nicolai Frisch
Telefon (+45) 26 81 81 28
www.euroinvestor.dk