Referat fra ordinær generalforsamling i Euroinvestor.com A/S

11.Oktober 2007 at 06:01:00 CET
År 2007, den 9. oktober, afholdtes ordinær generalforsamling i Euroinvestor.com A/S, CVR-nr. 28 07 87 80 (Selskabet) på Selskabets adresse med følgende dagsorden:

1. Beretning om selskabets virksomhed

2. Forelæggelse til godkendelse af årsrapport

3. Forelæggelse af forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab I henhold til den godkendte årsrapport

4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer a. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen

6. Valg af revisor

7. Eventuelt

Til dirigent havde bestyrelsen udpeget advokat Dan Terkildsen, der konstaterede, at 79,2 pct af aktiekapitalen var repræsenteret og med den repræsenterede aktiekapitals samtykke, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i enhver henseende med henblik på den foreliggende dagsorden.

Ad 1:
Bestyrelsen aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning.

Ad 2:
Årsrapport med revisionspåtegning blev forelagt til generalforsamlingens godkendelse.

Årsrapporten blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 3:
Bestyrelsen fremlagde forslag om, at overskuddet på kr. 7.913.859 overføres til næste regnskabsår.

Forslaget blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 4:
Bestyrelsen fremlagde forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe beslutning om at lade selskabet, i medfør af aktieselskabslovens § 48, erhverve op til 10 % af selskabets egne aktier. Bemyndigelsen skal være gældende indtil næste ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen skal være bemyndiget til i henhold til ovenstående at træffe beslutning om at lade selskabet erhverve selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs +/- 5 %.

Forslaget blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 5:
Bestyrelsen stillede forslag om genvalg af alle nuværende bestyrelsesmedlemmer:
Søren Carrit Alminde
Erik Damgaard Nielsen
Troels Brammer Rygaard
Claus Abildstrøm

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmerne.

Ad 6:
Bestyrelsen stillede forslag om genvalg af selskabets nuværende revisor:
Pryds Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Forslaget blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 7:
Der forelå ingen forslag under dette punkt.

******************

Generalforsamlingen bemyndigede herefter advokat Dan Terkildsen til i relevant omfang at lade det vedtagne registrere og til at foretage sådanne redaktionelle ændringer i dette pro-tokollat, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte forlange som betingelse for registrering. Som dirigent:
__________________
Dan Terkildsen
Advokat
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Nicolai Frisch
Adm. direktør
Euroinvestor.com A/S
Tlf 2681 8128