Euroinvestor.dk er nu Danmarks største online erhvervsmedie

08.Maj 2008 at 09:01:00 CET
Kampen om at være Danmarks førende erhvervsmedie på internet er skærpet, og i marts overhalede Euroinvestor.dk konkurrenterne på markedet og indtager nu førerpositionen som den mest besøgte erhvervsportal. Euroinvestor.dk nåede i marts 2008 op på 428.056 brugere, mens den nærmeste konkurrent epn.dk, som er ejet af JP/Politikens Hus, havde 415.039 brugere. Borsen.dk havde til sammenligning 288.136 brugere i marts.
 
Erhvervsmedie
Brugere pr. mdr.
Sidevisninger pr. mdr.
 Euroinvestor.dk
428.056
31.385.829
 EPN.dk
415.039
6.073.584
 Business.dk
367.308
4.080.339
 Borsen.dk
288.136
15.779.053
 Erhvervsbladet.dk
92.856
784.045
  Netposten.dk
51.566
3.986.223
Kilde: Foreningen af Danske Internet Medier, marts 2008 http://www.fdim.dk/?pageid=84
 
Målt på hvor mange sider der læses på de forskellige erhvervsmedier, er førerpositionen endnu mere markant. I marts måned blev der læst 31.385.829 sider på Euroinvestor.dk, hvilket er næsten dobbelt så mange som hos den nærmeste konkurrent Borsen.dk, og fem gange så mange som hos Epn.dk.
 
"Når man ser på, hvor intensivt de konkurrerende mediekoncerner markedsfører deres erhvervsmedier i deres printmedier og på deres øvrige online medier, er det meget tilfredsstillende at konstatere, at Euroinvestor.dk er det mest populære erhvervsmedie. Vi er naturligvis meget stolte over, at være danskernes foretrukne erhvervsportal samt for den positive tendens vi mærker fra vores brugere og ikke mindst fra vores annoncører", udtaler salgsdirektør Jens Alminde.
 
For yderligere information kontakt salgsdirektør Jens Alminde, 40 92 00 62