Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Euroinvestor.com A/S

04.Maj 2009 at 12:31:40 CET
I henhold til vedtægternes § 4 indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Euroinvestor.com A/S
 
 
                                                         
Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling er:
 
1.        Valg af dirigent.
2.        Forslag til ny sammensætning af bestyrelsen i Euroinvestor.
3.        Eventuelt.
 
 
 
Ad 1:
Bestyrelsen  foreslår, at Carsten N. Bach udpeges som dirigent for den ekstraordinære generalforsamling. 
Ad 2:
 
Søren Alminde Holding Aps og JCA Holding Aps stiller forslag om at bestyrelsen ændres således at den vil bestå af:
 
* Søren Carrit Alminde som bestyrelsesmedlem.
* Jeff Saul fra Saxo Bank som bestyrelsesmedlem.
* Jens Carrit Alminde som bestyrelsesmedlem.
 
Ad 3:
Der foreligger ingen forslag under dette punkt.
 
 
Adgang til generalforsamlingen har enhver aktionær, der har løst adgangskort senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Adgangskort kan løses via selskabets hjemmeside www.euroinvestor.dk/investor i aktionærportalen hvor også fuldmagt til bestyrelsen eller 3. mand kan afgives. Adgang til aktionærportalen sker ved brug af depotnummer og internetkode som kan fås ved at kontakte Euroinvestor. Vi opfordrer Dem til at gemme disse oplysninger, så De altid kan få adgang til vores aktionærportal.
Dagsordenen, de fuldstændige forslag, der skal fremsættes for den ekstraordinære generalforsamling er i de sidste 8 dage før generalforsamlingens afholdelse fremlagt på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne. Dagsorden og de fuldstændige forslag er desuden fremsendt til alle noterede aktionærer som er registreret med E-mail adresse.
 
 
 
 
Aktiekapital, stemmeret og kontoførende pengeinstitut
 
Selskabets aktiekapital udgør kr. 18.316.956 fordelt på aktier a' kr. 1,00. Hvert aktiebeløb på kr. 1,00 giver én stemme på selskabets generalforsamling.
 
Selskabet har udpeget Capinordic Bank som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.
 
 
Bemærk:
 
Euroinvestor.com A/S kommunikerer alene pr. e-mail til sine aktionærer.  Ønsker De fremover at modtage indkaldelse til generalforsamlinger, skal vi derfor bede Dem oplyse Deres e-mail adresse til aktionærportalen på www.euroinvestor.dk/investor.
 
På vegne af
EUROINVESTOR.COM A/S
 
Søren Alminde
CEO