Euroinvestor.com A/S indgår internationalt samarbejde med Philips om Net TV

26.August 2009 at 14:59:44 CET
Tjenesterne ses direkte på din tv-skærm efter blot ét tryk på en knap. Tryk en gang til og du surfer med fjernbetjeningen akkurat som du gør på pc'en.
 
Net TV er indbygget i alle Philips tv i Europa i 8000-serien, 9000-serien og Cinema 21:9.
 
Med Net TV er internettet skræddersyet til at virke lige så godt på tv-skærmen som på computeren. Uden digital tv-boks eller abonnement og uden at brugeren behøver tænde computeren for at komme på internettet.
 
"Vi er stolte over, at en global spiller som Philips har valgt Euroinvestor som partner og indholdsleverandør på finansinformation til Net TV i Norden. Vi ønsker at være tilstede på alle platforme, og på sigt kan man måske forestille sig, at brugerne også en dag kan handle aktier fra sofaen med sin fjernbetjening", udtaler Euroinvestors CEO Jens Alminde.
 
"Philips Net TV har et antal prioriterede områder, og hér passer Euroinvestors nyheder og tjenester meget fint ind", fortæller salgsdirektør John Heinemann, Philips Consumer Lifestyle.
 
I første omgang dækker aftalen Norden, men kan løbende udvides til at omfatte de markeder hvor Euroinvestor driver portal, herunder Frankrig, England, Italien og Spanien.
 
En række globale partnere leverer i dag indhold til Philips Net TV, herunder  YouTube og eBay.
 
Mediekontakt
Euroinvestor.com A/S, Jens Alminde, CEO, ja@euroinvestor.com, 40 92 00 62

Om Euroinvestor
Euroinvestor er blandt Skandinaviens førende investorportaler.  Euroinvestor ejer og driver investorportaler i Italien, Spanien, England, Holland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark. Herudover ejer Euroinvestor 50,1 pct. af Boliga, som er Skandinaviens største uafhængige boligportal. Boliga driver portaler i Sverige, Norge og Danmark.
 
Om Philips
Royal Philips Electronics of the Netherlands er globalt førende inden for helse og sundhed, livsstil og teknologi og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger i overensstemmelse med varemærke-løftet "sense and simplicity". Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 134 200 ansatte i flere end 60 lande og en årsomsætning på 27 milliarder Euro i 2007.