Periodemeddelelse 1. kvartal 2010/11 for Euroinvestor.com A/S

15.November 2010 at 08:00:00 CET

Udviklingen i 1. kvartal 2010/11 den 1.juli - 30. september 2010.
Offentliggørelse den 15. november 2010.

Positiv start på regnskabsåret udløser opjustering af forventningerne til årsresultatet hos Euroinvestor.com A/S

Omsætningen har i første kvartal udgjort DKK 8,7 mio. mod budgetteret DKK 7,2 mio. Fremgangen skyldes primært et bedre end forventet annoncesalg og brugerrelateret produktsalg.

På baggrund af den positive udvikling i 1. kvartal opjusterer Euroinvestor.com A/S sine forventninger til regnskabsåret 2010/11:

  • Forventningerne til årsomsætningen hæves fra DKK 36,0 mio. til DKK 38 mio.
  • Forventningerne til årsresultatet før skat hæves fra DKK 7,5 mio. til DKK 8,5 mio.

Øvrige væsentlige begivenheder i perioden:

  • Berlingske Media har købt knap 24,9 pct. af boligportalen Boliga af selskabets stiftere. Euroinvestor forventer, at Berlingske Media vil kunne bidrage væsentligt til at accelerere Boligas i forvejen positive udvikling og vækst både i Danmark og internationalt. Euroinvestor fastholder sin majoritetsejerandel i Boliga.
  • Euroinvestor og Dansk Aktionærforening har indgået en aftale om udvikling og drift af en ny fælles pensionsportal - InvestorPension.dk - der samler nyheder, regler, data og værktøjer, som kan hjælpe foreningens medlemmer med at få overblik over deres pension.

For yderligere information
Euroinvestor.com A/S, Jens Alminde, CEO, ja@euroinvestor.com, (+45) 40 92 00 62.

Om Euroinvestor
Euroinvestor er blandt Skandinaviens førende investorportaler. Euroinvestor ejer og driver investorportaler i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Holland, Italien, Spanien og England. Herudover ejer Euroinvestor 50,2 pct. af Boliga, som er Skandinaviens største uafhængige boligportal.