Delårsrapport 2010/2011 for Euroinvestor.com A/S

31.August 2011 at 16:19:43 CET

MEDDELELSE NR.32 - 2010/2011
31. august 2011

 

Delårsrapport 2010/2011 for Euroinvestor.com A/S

 

Euroinvestor.com A/S gearer op til vækst

 

Resumé:

 

Omsætning og esultat på linje med forventningerne fra kvartalsmeddelsen den 16. maj 2011.

 

Euroinvestor.com A/S realiserede i  perioden juli 2010 til juni 2011( 12 mdr.) en omsætning på DKK 37,4 mio. mod DKK 33,2 mio. i samme periode året før. Resultatet før skat blev DKK 3,1 mio. mod DKK 4,1 mio. i samme periode året før.

 

Bestyrelsen for Euroinvestor.com A/S har i dag godkendt delårsrapporten for 2010/2011 (12 mdr.)

 

 

  • Euroinvestor.com A/S koncernomsætning er steget fra DKK 33,2 mio. i 2009/2010 til DKK 37,4 mio. i 2010/2011 (12 mdr.), svarende til en vækst på 12,6 %. Stigningen skyldes:
    • Styrket annoncesalg på det danske marked
    • Styrket annoncesalg via udenlandske partnere
    • Udvidelse af produktsortimentet hos Boliga
    • I 2. halvår har koncernomsætningen været på niveau med samme periode i 2009/10.

 

  • Euroinvestor.com A/S  resultat før skat faldt fra DKK 4,6 mio. i 2009/2010 til DKK 3,1 mio. i 2010/2011 (12 mdr.). Resultat før skat har været påvirket af:
    • En mindre opbremsning i annoncesalget i foråret og henover sommeren
    • Der har været øgede investeringer i form af markedsføring, udvikling af nye produkter samt integration af ny partner
    • De øgede investeringer er primært foretaget i 2. halvår, og har påvirket resultatet før skat negativt i forhold til samme periode i 2009/10
    • Afkastet på beholdningen af obligationer var lavere end tidligere forventet, grundet stigende korte renter i perioden

 

  • Væsentlige begivenheder i 2. halvår

 

    • Saxo Bank A/S meddelte den 4. april 2011, at de havde øget deres ejerandel i Euroinvestor.com A/S fra 41,14 % til 69,14 % og i den efterfølgende pligtmæssige tilbudsperiode kom ejerandelen på 71,94 %. Efter køb af medarbejderaktier er ejerandelen 72,38 %
    • Den 15. juni 2011 tiltrådte ny administrerende direktør Jeff Saul
    • I august 2011 har Euroinvestor.com A/S lanceret en ny Betaversion af Euroinvestor.com A/S websitet i Danmark. Det nye website skal sikre fastholdelse af Euroinvestor.com A/S`s position som Danmarks førende investorportal.
    • Boliga ApS opnåede i flere måneder i perioden, for første gang nogensinde, at blive Danmarks største boligportal enten målt på antallet af unikke besøgende eller på antallet af sidevisninger.

 

 

Forventningerne til 2010/2011

 

Euroinvestor.com A/S udsendte 3. kvartals meddelelse den 16. maj 2011, hvori forventningerne til omsætningen for 12 måneders perioden der sluttede 30. juni var DKK 37,0 mio. og et resultat før skat på DKK 3,0 mio. for regnskabsåret 2010/2011.

 

Euroinvestor.com A/S har efterfølgende omlagt regnskabsåret til kalenderåret i forbindelse med Saxo Bank A/S overtagelse af aktiemajoriteten den 4. april 2011. Som konsekvens heraf er regnskabsåret 2010/2011 forlænget til den 31. december 2011 og udgør dermed en periode på 18 måneder.

 

For regnskabsperioden fra 1.juli 2010 til 31. december 2011 forventer Euroinvestor.com A/S:

  • En omsætning på ikke under DKK 55 mio. (18 mdr.) (2009/10: DKK 30,3 mio.) (12 mdr.).
  • Et resultat før skat større end DKK 0 mio. (18 mdr.) (2009/10:DKK 4,6 mio.) (12 mdr.).

 

For at lette sammenligningsgrundlaget til den netop afsluttede 12 måneders regnskabsperiode har vi ydermere valgt at offentliggøre vores forventninger til den kommende 12 måneders periode og vi vil ved offentliggørelsen af det fulde årsregnskab i marts 2012 offentliggøre forventningerne til kalenderåret 2012.

 

For regnskabsperioden fra 1.juli 2011 til 30. juni 2012 forventer Euroinvestor.com A/S:

  • En omsætning på ikke under DKK 40 mio. (2010/11: DKK 37,4 mio.).
  • Et resultat før skat omkring DKK 0 mio. (2010/11:DKK 3,1 mio.)

Omsætnings- og resultatforventningerne skal ses i lyset af, at selskabet ønsker at investere i vækst- og kvalitetsfremmende initiativer med henblik på at optimere værdiskabelsen for Euroinvestor.com A/s aktionærer i et to til tre års perspektiv. Derudover hersker der en vis usikkerhed omkring den globale økonomiske situation, hvilket kan påvirke Euroinvestor.com A/S primære indtægtskilde, annonceindtægter, i negativ retning.