Euroinvestor lancerer Danmarks største investeringsspil "Bull Street Inc.

23.Oktober 2012 at 13:24:48 CET

København 23. oktober 2012

Euroinvestor lancerer Danmarks største investeringsspil "Bull Street Inc.

Euroinvestor.com A/S lancerer i dag sin store innovation - investeringsspillet "Bull Street Inc.".

 

Hovedpræmie 100.000 kr.
Hovedpræmien er 100.000 kr. skattefrit sponsoreret af Saxo Bank. Tilmeldingsperioden løber fra i dag og frem til den 27. november, mens selve spillet kører i perioden fra den 6. november til 14. december.

Handl aktier, råvarer og valuta i en rigtig handelsplatform
Bull Street Inc. adskiller sig på flere måder fra traditionelle aktiespil. Deltagerne kan handle på en rigtig handelsplatform "Eurotrader", og der kan både handles 1.000 forskellige amerikanske og europæiske aktier, men også CFD'er, som gør det muligt at geare sine investeringer, samt at spekulere i både kursstigninger og kursfald. Derudover kan investeres i valuta, råvarer og aktieindeks.

Gratis deltagelse for de første 10.000 tilmeldte
De første 10.000, som tilmelder sig Bull Street er automatisk med i investeringsspillet. Desuden er Bull Street åbent for alle, der via Euroinvestors webshop har tegnet et månedsabonnement på Euroinvestors nye aktieanalyse produkt til 99 kr.

Deltagerne bliver ansat i det fiktive selskab Bull Street Inc. i den afdeling, der interesserer dem mest. Chefen for den afdeling, som deltageren bliver ansat i, er deltagerens mentor og guider én gennem spillet med markedsopdateringer og investeringstips.

To konkurrencer i én
I spillet er der to konkurrencer. Den ene konkurrence er handelskonkurrencen, som foregår på handelsplatformen. Her gælder det om at handle med fiktive penge for at ende med det højeste afkast den sidste dag i spillet. På den måde vindes førstepræmien, som er hele 100.000 skattefrie kr. sponsoreret af Saxo Bank. Der vil også være en 2. og 3. præmie, samt ti ugepræmier hver uge.

Den anden konkurrence omhandler deltagerens aktivitet, som deltager i Bull Street. Ved at invitere nye deltagere ind via e-mail eller Facebook eller sende 24-timers udfordringer til andre deltagere og samtidig vinde dem eller ved at svare rigtigt på investeringsspørgsmål eller ved at handle mindst én gang om dagen, kan der optjenes point inde i Bull Street. Spillet er opbygget meget viralt, sådan at deltageren kan dele sin succes på Facebook med venner og kollegaer.

Leg og konkurrer dig til investeringsviden
Bull Street er konstrueret på en sådan måde, at deltageren får mulighed for at lære mere om, hvordan der investeres. Samtidig kan det prøves at handle mange forskellige finansielle instrumenter på en af verdens mest professionelle handelsplatforme.

Unikke investeringsværktøjer til rådighed
Bull Street er et helt unikt og nytænkende spilkoncept, som ikke har været præsenteret i Danmark tidligere. Det er unikt, fordi deltagerne kan handle multi-asset instrumenter i et rigtigt trading-miljø, hvor de til og med får markedets bedste investorværktøjer til rådighed. Inde i handelsplatformen vil deltagerne have adgang til avancerede aktieanalyseværktøjer med analyser på de 11.000 største børsnoterede selskaber i verden, samt en aktiescreener, der hjælper deltageren med at finde de absolut bedste aktieinvesteringer. I tillæg til disse værktøjer vil deltagerne kunne følge alle NASDAQ OMX aktier i REALTID. Dette er også et helt unikt element, som ikke tidligere har været muligt i andre aktiespil.

Om Euroinvestor:
Euroinvestor er blandt Skandinaviens førende investorportaler. Euroinvestor ejer og driver investor- og privatøkonomiportaler i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Holland, Italien, Spanien og England. Herudover ejer Euroinvestor 50,3 pct. af Boliga, som er Skandinaviens største uafhængige boligportal.

Euroinvestor vandt tidligere på året Danish Internet Awards 2012 i kategorien "Financial Services" for den nye investor portal Cockpit.

Yderligere oplysninger kan fås hos administrerende direktør Jeff Saul, e-mail: js@euroinvestor.com, Mobil: 2020 1032