EUROINVESTOR.COM A/S KØBER BERLINGSKES EJERANDEL I BOLIGA

30.August 2013 at 11:27:18 CET

Euroinvestor.com A/S

Fondsbørsmeddelelse nr. 26 2013

Euroinvestor.com A/S har i dag indgået en aftale med Berlingske Media A/S om at overtage Berlingske Media A/S' ejerandel i selskabet Fælles Holding 2010 ApS på 50 %.

Fælles Holding 2010 ApS ejer 49,7 % af Boliga ApS, mens Euroinvestor.com A/S ejer den resterende ejerandel på 50,3 %.

Efter overtagelsen kan Euroinvestor.com A/S' samlede ejerandel af Boliga ApS opgøres til 75,15 %.

"Med overtagelsen af Berlingskes ejerandel i Boliga signalerer vi, at det digitale boligmarked er et vigtigt strategisk satsningsområde for Euroinvestor. Vi ser et stort fremtidigt potentiale på markedet og i Boliga i særdeleshed," udtaler Euroinvestors CEO, Jens Alminde.

Aftalen forventes gennemført mandag den 2. september 2013, hvor ejerskabet anses for overgået til Euroinvestor.com A/S.  

For yderligere information: Kontakt Jens Alminde, administrerende direktør, ja@euroinvestor.com, mobil 40 92 00 62.

EuroInvestor er Danmarks største investorportal - se mere på:
www.euroinvestor.dk.