Referat fra ekstraordinær generalforsamling i EuroInvestor.com A/S

02.September 2013 at 13:59:58 CET

EuroInvestor.com A/S

Fondsbørsmeddelelse nr. 27/2013

Den 2. september 2013, kl. 13, afholdtes ekstraordinær generalforsamling i EuroInvestor.com A/S, CVR nr. 25 07 87 80 (herefter "Selskabet") på Selskabets adresse, Philip Heymans Allé 5, 5., 2900 Hellerup, med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  3. Bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants.
  4. Bemyndigelse til bestyrelsen til forhøjelse af Selskabets kapital.
  5. Bemyndigelse til bestyrelsen til erhvervelse af egne aktier mod vederlag.
  6. Eventuelt.

Ad. 1 Valg af dirigent

Advokat Claus Abildstrøm valgtes som dirigent og konstaterede, at nom. kr. 17.280.439 af aktiekapitalen var repræsenteret, svarende til 92,86 % af Selskabets samlede aktie-kapital. Der var afgivet en brevstemme på 1 stemme.  

Herefter erklærede dirigenten, med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, ge-neralforsamlingen for lovlig og beslutningsdygtig i enhver henseende.  

Ad.2 Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Selskabets bestyrelsesmedlemmer, med undtagelse af Jens Alminde, fratrådte på gene-ralforsamlingen.

Følgende nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt;

Søren Carrit Alminde
Peter Riggelsen
Ulrik Tofte Jensen
Peter Søby Daugaard Svendsen.

Bestyrelsen består herefter af:

Jens Carrit Alminde
Søren Carrit Alminde
Peter Riggelsen
Ulrik Tofte Jensen
Peter Søby Daugaard Svendsen

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Søren Carrit Alminde, som formand for bestyrelsen.

Ad.3 Bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants.

Bestyrelsen havde stillet forslag om, at generalforsamlingen giver Selskabets be-styrelse bemyndigelse til udsendelse af warrants, der giver ret til at tegne for indtil nominelt DKK 2.000.000 kapitalandele i Selskabet.

Bemyndigelsen er gældende til og med den 2. september 2018.

Selskabets kapitalejere skal ikke have fortegningsret ved udstedelse af warrants i henhold til denne bemyndigelse.

Warrants skal give ret til at tegne kapitalandele i Selskabet til markedskurs.
I øvrigt fastsætter bestyrelsen de nærmere vilkår for warrants, der udstedes i hen-hold til bemyndigelsen.

Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at foretage kapitalforhøjelsen i forbindelse med udnyttelse af warrants.

Forslaget om bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af warrants blev enstemmigt vedtaget, med undtagelse af 1 stemme.

Ad.4 Bemyndigelse til bestyrelsen til forhøjelse af Selskabets kapital.

Bestyrelsen havde stillet forslag om, at generalforsamlingens bemyndigelse til for-højelse af Selskabets kapital udvides og erstattes af en bemyndigelse til at forhøje selskabskapitalen med nominelt DKK 10.000.000.

Bemyndigelsen gives for en periode på 5 år fra den 2. september 2013 til den 2. sep-tember 2018, og de nuværende kapitalejere fraviger deres fortegningsret i forbindelse med kapitalforhøjelser, besluttet af bestyrelsen.  

Forslaget om bemyndigelse til bestyrelsen til forhøjelse af Selskabets kapital blev enstemmigt vedtage, med undtagelse af 1 stemme.

Ad.5 Bemyndigelse til bestyrelsen til erhvervelse af egne aktier mod vederlag

Bestyrelsen havde stillet forslag om, at generalforsamlingen giver Selskabets besty-relse bemyndigelse til at erhverve egne aktier mod vederlag op til en værdi på nomi-nelt kr. 10.000.000.  

Bemyndigelsen skal gælde i 5 år fra den 2. september 2013, hvilket vil sige frem til den 2. september 2018.

Selskabet skal betale et vederlag på minimum - 30 % og maksimum + 10 % pr. aktie i forhold til børskursen på tidpunktet for erhvervelsen.  

Forslaget om bemyndigelse til bestyrelsen til erhvervelse af egne aktier blev en-stemmigt vedtaget, med udtagelse af 1 stemme.

For yderligere information: Kontakt Jens Alminde, administrerende direktør,  ja@euroinvestor.com.

EuroInvestor er Danmarks største investorportal - se mere på:
www.euroinvestor.dk.