Euroinvestor opjusterer forventningerne til årets omsætning og resultat markant.

27.September 2013 at 13:11:25 CET

Euroinvestor.com A/S

Selskabsmeddelelse nr. 31/2013

Euroinvestor opjusterer forventningerne til årets omsætning og resultat markant.

Euroinvestor.com A/S meddelte fornyeligt, jævnfør fondsbørsmeddelelse nr. 26/2013 og 28/2013, købet af 49,7 pct. af Boliga.dk, som er Danmarks største boligsite, samt købet af 49,9 pct. af Itvang.dk, som driver Danmarks største tvangsauktionssite.

Som følge af transaktionerne ejer Euroinvestor.com A/S nu 100 pct. af såvel Boliga.dk som Itvang.dk.

Euroinvestor.com A/S opjusterer nu sine forventninger til omsætningen og årets resultat før skat og forventer:

En omsætning for 2013 i niveauet 32 mio. kr. mod hidtil udmeldte forventninger om en omsætning mellem 20 og 24 mio. kr.

Et resultat før skat for 2013 i niveauet 5 mio. kr. mod hidtil udmeldte forventninger om et resultat før skat på mellem -8 og -11 mio. kr.

Baggrunden for opjusteringen skyldes blandt andet, at Boliga.dk og Itvang.dk efter overtagelsen fuldt ud indregnes som en del af koncernresultatet. Hertil kommer at resultat før skat positivt påvirkes af en engangsindtægt vedrørende avance på genmåling af kapitalandele på 14,9 mio.kr.

"Med overtagelsen af Boliga.dk og Itvang.dk signalerer vi, at online boligmarkedet er et strategisk betydningsfuldt forretningsområde for Euroinvestor-koncernen. Vi ser et betydeligt potentiale på det digitale boligmarked og for Boliga.dk og Itvang.dk, og vi forventer, at begge selskaber fremadrettet vil bidrage væsentligt til såvel omsætningen som indtjeningen i Euroinvestor-koncernen" siger Euroinvestors CEO, Jens Alminde.

For yderligere information:

Jens Alminde, administrerende direktør, 40 92 00 62, ja@euroinvestor.com.

Euroinvestor-koncernen ejer:
www.euroinvestor.dk - Danmarks største investorportal
www.boliga.dk - Danmarks største boligsite
www.itvang.dk - Danmarks største tvangsauktionssite