Euroinvestor.com A/S: INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

28.Marts 2014 at 14:34:00 CET

Bestyrelsen i EuroInvestor.com A/S (CVR nr. 25078780) ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling i Selskabet

ONSDAG DEN 25. APRIL 2014, KL. 10.00

på Selskabets adresse

Philip Heymans Allé 5, 5., 2900 Hellerup

Dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:

1. Beretning om selskabets virksomhed
2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
3. Forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og /eller kapitalejere
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Eventuelt
8. Bemyndigelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen

Udpegning af dirigent

Bestyrelsen har udpeget advokat Claus Abildstrøm som dirigent for generalforsamlingen.

Ad 2     Godkendelse af årsrapport

Selskabets reviderede årsrapport er tilgængelig på Selskabets hjemmeside:
www.euroinvestor.dk/investor.

Ad 3     Anvendelse af overskud eller dækning af tab

Overskuddet for regnskabsåret 2013 foreslås overført til næste regnskabsår. Det stilles ikke forslag om udbytteudbetaling for 2013.

Ad 4     Forslag fra bestyrelsen og /eller kapitalejere

Der foreligger ingen punkter fra bestyrelsen

Ad 5     Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsens nuværende medlemmer Søren Alminde, Ulrik Tofte Jensen, Peter Riggelsen og Peter Daugaard Svendsen, opstiller til genvalg.

Bestyrelseskandidaternes ledelseserhverv:

Søren Alminde har øvrige bestyrelsesposter:

  • Open XO (næstformand)


Ulrik Tofte Jensen har øvrige bestyrelsesposter:

  • Avaleo ApS (bestyrelsesmedlem)
  • Danstar Holding A/S, (bestyrelsesformand)


Peter Riggelsen har øvrige bestyrelsesposter:

  • Rimeco Finance Aktieselskab, (direktør og bestyrelsesmedlem)
  • Nordic Platform P/S, (bestyrelsesformand)
  • Rimeco Staal Anpartsselskab, (bestyrelsesmedlem)
  • Peter Riggelsen Holding II ApS, (direktør)
  • APP Holding ApS, (direktør)
  • P. Riggelsen Anpartsselskab, (direktør)
  • Rimeco Aktieselskab, (bestyrelsesformand)
  • Sønderborg Lufthavn, (bestyrelsesmedlem)


Peter Daugaard Svendsen øvrige bestyrelsesposter:

  • Daugaard Holding ApS, (direktør)
  • Daugaard Ejendomsinvest ApS, (direktør)
  • Mhousing ApS, (bestyrelsesmedlem)
  • Daugaard Biler A/S, (bestyrelsesmedlem)
  • Daugaard Biler A/S, (direktør)
  • Davis Leasing ApS, (direktør)
  • SB Brands ApS, (direktør)
  • Ebbe Elmer Biler A/S, (bestyrelsesmedlem)
  • Ebbe Elmer Biler A/S, (direktør)
  • Horison Rejser ApS, (bestyrelsesmedlem)


Ad 6     Valg af revisor

Ad 7     Eventuelt

Der foreligger ingen punkter fra bestyrelsen.

Ad 8     Bemyndigelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen

Bestyrelsen foreslår, at dirigenten, advokat Claus Abildstrøm bemyndiges til - i det omfang selskabsloven kræver det - at optage de beslutninger, som træffes på generalforsamlingen i Selskabets vedtægter samt i den forbindelse at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen.



***

Vedtagelseskrav

Alle punkter på dagsordenen kan vedtages ved flertal blandt de afgivne stemmer.

Indkaldelsesform og adgang til oplysninger

Indkaldelse til den ordinære generalforsamling vil blive sendt med brev eller e-mail til alle navnenoterede aktionærer, der har noteret deres besiddelse hos Selskabet, og som har fremsat begæring herom.

Indkaldelse vil tillige ske ved bekendtgørelse på Selskabets hjemmeside:
www.euroinvestor.dk/investor.

Denne indkaldelse med dagsorden, de fuldstændige forslag, oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen og de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt eller brev, vil være tilgængelige for aktionærerne på Selskabets kontor og på Selskabets hjemmeside, www.euroinvestor.dk/investor, senest 3 uger før afholdelsen af generalforsamlingen.

Selskabets kapital

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet kr. 20.265.249 fordelt i kapitalandele á kr. 1,00. Hver kapitalandel på kr. 1,00 giver én stemme.

Møde- og stemmeret

Møde- og stemmeret på generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren besidder aktierne og er registreret som aktionær i Selskabets ejerbog eller har anmeldt aktiebesiddelsen til Selskabet med henblik på indførsel i ejerbogen, senest en uge før generalforsamlingen, dvs. fredag den 18. april 2014.

Kun aktionærer med gyldigt adgangskort har adgang til generalforsamlingen.

Adgangskort til generalforsamlingen kan mod behørig dokumentation rekvireres senest tirsdag den 22. april 2014 ved tilmelding på aktionærportalen på Selskabets hjemmeside:
www.euroinvestor.dk/investor eller til Computershare A/S på fax +45 45460998 eller ved e-mail til: gf@computershare.dk.

Aktionærer, der er forhindret i at deltage i general­forsam­lingen, kan vælge at:

    -  give skriftlig og dateret fuldmagt til navngiven tredjemand; eller
    -  afgive brevstemme.

Brevstemmer skal være afgivet elektronisk eller være modtaget af Computershare A/S på fax +45 45460998 eller ved e-mail til gf@computershare.dk, senest torsdag den 24. april 2014, kl. 16.00.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan afgives både brevstemme og fuldmagt. En brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Tilmeldingsblanket samt fuldmagt- og brevstemmeblanket findes på Selskabets hjemmeside www.euroinvestor.dk/investor.

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærerne anmodes om at fremsende eventuelle spørgsmål til dagsordenen skriftligt til Selskabets hjemmeadresse eller via e-mail til: Carsten Bach; cb@euroinvestor.com, att.: Direktionen. Besvarelsen kan ske skriftligt eller ved mundtlig besvarelse på generalforsamlingen. Skriftlige besvarelser vil være tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.euroinvestor.dk/investor.

Spørgsmål vedrørende denne indkaldelse kan rettes til: Carsten Bach, på e-mail; cb@euroinvestor.com


Hellerup, marts 2014

Bestyrelsen