Periodemeddelelse for Euroinvestor.com A/S

23.Oktober 2015 at 12:17:00 CET

Fondsbørsmeddelelse nr. 11. 2015 
23. oktober 2015

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2015 for Euroinvestor.com A/S

Euroinvestor.com A/S leverer rekordresultat efter 3. kvartal og fastholder de fornyligt opjusterede forventninger til 2015

Euroinvestor.com A/S opnåede i årets første 9 måneder en rekordomsætning på 45,8 mio. kr. mod 41,0 mio. kr. samme periode sidste år. Resultatet før skat på 10,5 mio. kr. - en stigning på 18,6% i forhold til samme periode sidste år - var ligeledes det højeste nogensinde for de første 9 måneder af et regnskabsår.

Hovedpunkterne for 2015
Den stigende omsætning skyldtes:

  • En positiv tendens på det digitale annoncemarked
  • Fremgang for Euroinvestors investor relations tjenester (Euroinvestor.dk/ir)
  • Fremdrift inden for Boligas udlejningskoncept (Lejnu.dk) samt stor interesse for Boligas selvsalgskoncept (Selvsalg.dk).

Forventningerne til 2015
I forbindelse med offentliggørelse af delårsrapporten for 1. halvår 2015 den 28. august, blev koncernens mål for regnskabsåret 2015 opjusteret. Euroinvestor.com A/S fastholder de opjusterede forventninger til resultat før skat på 15,5 mio. kr. mod de tidligere 14,5 mio. kr. Koncernomsætningen forventes fortsat at udgøre i størrelsesordenen 63 mio. kr. 

Yderligere oplysninger:
CEO Jens Alminde, mobil 40 92 00 62, e-mail: ja@euroinvestor.com.