Euroinvestor.com A/S: Indkaldelse til ordinær generalforsamling

30.Marts 2016 at 14:55:00 CET

Bestyrelsen i EuroInvestor.com A/S (CVR nr. 25078780) ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling i Selskabet

Torsdag den 21. april 2016, kl. 10.00

på Selskabets adresse

Per Henrik Lings Allé 4, 5., 2100 København Ø
  
Dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:

1. Beretning om Selskabets virksomhed
2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
3. Forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og /eller kapitalejere
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Eventuelt
8. Bemyndigelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen

Udpegning af dirigent

Bestyrelsen har udpeget advokat Claus Abildstrøm som dirigent for generalforsamlingen.

Ad 2   Godkendelse af årsrapport

Selskabets reviderede årsrapport er tilgængelig på Selskabets hjemmeside:

www.euroinvestor.dk/investor.

Ad 3   Anvendelse af overskud eller dækning af tab

Overskuddet for regnskabsåret 2015 foreslås overført til næste regnskabsår. Det stilles ikke forslag om udbytteudbetaling for 2015.

Ad 4   Forslag fra bestyrelsen og /eller kapitalejere

Bestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingen giver Selskabets bestyrelse bemyndigelse til udsendelse af warrants på følgende vilkår, udover bemyndigelsen givet i pkt. 10 i Selskabets vedtægter:

"Generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen til at udsende warrants, der giver ret til at tegne for indtil nominelt DKK 3.300.000 kapitalandele i selskabet, dog kan regulering i henhold til almindelige, generelle reguleringsmekanismer fastsat af bestyrelsen medføre et større nominelt beløb.

Bemyndigelsen er gældende til og med 21. april 2021.

De pågældende warrants kan udstedes til såvel eksisterende aktionærer som til modtagere, der ikke er aktionærer i selskabet på tildelingstidspunktet. Selskabets kapitalejere skal ikke have fortegningsret ved udstedelse af warrants i henhold til denne bemyndigelse.
Warrants skal give ret til at tegne kapitalandele i selskabet til en kurs fastsat af bestyrelsen dog således at udnyttelseskursen som minimum skal svare til markedskursen for selskabets aktier på tidspunktet for udstedelsen af de pågældende warrants. I øvrigt fastsætter bestyrelsen de nærmere vilkår for warrants, der udstedes i henhold til bemyndigelsen.

Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden til og med 21. april 2021 at forhøje selskabets kapital med indtil nominelt DKK 3.300.000 kapitalandele i selskabet. Kapitalforhøjelsen skal gennemføres ved kontant indbetaling i forbindelse med udnyttelse af warrants. De ovenfor nævnte almindelige, generelle reguleringsmekanismer kan dog medføre et større nominelt beløb, hvilket er omfattet af denne bemyndigelse.
 
Kapitalandele, der tegnes ved udnyttelse af udstedte warrants, skal lyde på navn og skal være omsætningspapirer. Ingen ny kapitalejer skal være forpligtet til at lade sine kapitalandele indløse. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye kapitalandeles omsættelighed. I øvrigt fastsætter bestyrelsen de nærmere vilkår for kapitalforhøjelsen, der gennemføres ifølge bemyndigelsen."

Såfremt forslaget vedtages optages der en bestemmelse herom i Selskabets vedtægter. Bestyrelsen foreslår, at dirigenten, advokat Claus Abildstrøm bemyndiges til at optage forslaget i Selskabets vedtægter samt i den forbindelse at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen.

Ad 5   Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsens nuværende medlemmer Christian Seidelin, Ulrik Tofte Jensen, Peter Riggelsen og Peter Daugaard Svendsen opstiller til genvalg. Ligeledes opstiller Jens Carrit Alminde og Jan Øland til bestyrelsen.

Bestyrelseskandidaternes ledelseserhverv:

Ulrik Tofte Jensen har øvrige bestyrelsesposter:

   Boliga ApS (bestyrelsesmedlem)
   Iboligen ApS (bestyrelsesmedlem)
   Danstar Holdings (bestyrelsesformand)

Jan Øland har øvrige bestyrelsesposter:

   Øland Invest ApS (direktør)
   PP Capital Holding A/S (bestyrelsesmedlem)
   PP Capital Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (Bestyrelsesmedlem)
   Reel Finans Pantebrevsselskab A/S (Bestyrelsesmedlem)
   Asterisk & Co. A/S (Bestyrelsesmedlem)

Peter Riggelsen har øvrige bestyrelsesposter:

   Boliga ApS (bestyrelsesmedlem)
   Rimeco Finance Aktieselskab (direktør og bestyrelsesmedlem)
   Rimeco Staal Anpartsselskab (bestyrelsesmedlem)
   P. Riggelsen Anpartsselskab (direktør)
   Rimeco Aktieselskab (bestyrelsesformand)
   Aabenraa Industrihavn A/S (bestyrelsesformand)
   Komplementarselskabet Aabenraa Golfbane A/S (direktør og bestyrelsesmedlem)
   Aabenraa Golfbane P/S (direktør og bestyrelsesmedlem) 
   PP Capital Holding A/S (bestyrelsesmedlem)
   PP Capital Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (bestyrelsesmedlem)

Peter Daugaard Svendsen øvrige bestyrelsesposter:

   Boliga ApS (bestyrelsesmedlem)
   Daugaard Holding ApS (direktør)
   Daugaard Ejendomsinvest ApS (direktør)
   Mhousing ApS (bestyrelsesmedlem)
   Daugaard Biler A/S (bestyrelsesmedlem)
   Daugaard Biler A/S (direktør)
   Horison Rejser ApS (bestyrelsesmedlem)
   Leasingcar I ApS (direktør)
   Daugaard Biler II A/S (bestyrelsesmedlem og direktør)
   Daugaard Biler III (bestyrelsesmedlem og direktør)
   CarRental A/S (bestyrelsesmedlem og direktør)
   NV 42-44 Holding ApS (direktør)
   NV 42-44 ApS (direktør)

Christian Seidelins øvrige bestyrelsesposter:

   ActionPlanner A/S (bestyrelsesmedlem)
   TG Partners IV P/S (bestyrelsesmedlem)
   TG Partners V P/S (bestyrelsesmedlem)
   PP Capital Holding A/S (bestyrelsesmedlem)
   PP Capital Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (bestyrelsesmedlem)
   Promentum Capital A/S (bestyrelsesformand)
   CBS Holding ApS (direktør)
   Boliga ApS (bestyrelsesformand)

Jens Carrit Alminde har følgende bestyrelsesposter:

   JCA Holding ApS (direktør)
   Rock N Roll People ApS (bestyrelsesformand)

Ad 6   Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår, at Selskabets nuværende revisor; KPMG P/S genvælges som revisor for Selskabet.

Ad 7   Eventuelt

Der foreligger ingen punkter fra bestyrelsen.

Ad 8   Bemyndigelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen

Bestyrelsen foreslår, at dirigenten, advokat Claus Abildstrøm bemyndiges til - i det omfang selskabsloven kræver det - at optage de beslutninger, som træffes på generalforsamlingen i Selskabets vedtægter samt i den forbindelse at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen.

***

Vedtagelseskrav

Alle punkter på dagsordenen kan vedtages ved flertal blandt de afgivne stemmer med undtagelse af pkt. 4, der kræver at beslutningen tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital.

Indkaldelsesform og adgang til oplysninger
 

Indkaldelse til den ordinære generalforsamling vil blive sendt med brev eller e-mail til alle navnenoterede aktionærer, der har noteret deres besiddelse hos Selskabet, og som har fremsat begæring herom.

Indkaldelse vil tillige ske ved bekendtgørelse på Selskabets hjemmeside:
www.euroinvestor.dk/investor.

Denne indkaldelse med dagsorden, de fuldstændige forslag, årsrapporten, oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen og de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt eller brev, vil være tilgængelige for aktionærerne på Selskabets kontor og på Selskabets hjemmeside, www.euroinvestor.dk/investor, senest 3 uger før afholdelsen af generalforsamlingen.

Selskabets kapital

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet kr. 20.265.249 fordelt i kapitalandele á kr. 1,00. Hver kapitalandel på kr. 1,00 giver én stemme.

Møde- og stemmeret
 

Møde- og stemmeret på generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren besidder aktierne og er registreret som aktionær i Selskabets ejerbog eller har anmeldt aktiebesiddelsen til Selskabet med henblik på indførsel i ejerbogen, senest en uge før generalforsamlingen, dvs. torsdag den 14. april 2016, kl. 23.59.

Kun aktionærer med gyldigt adgangskort har adgang til generalforsamlingen.

Adgangskort til generalforsamlingen kan mod behørig dokumentation rekvireres senest fredag den 15. april 2016, kl. 23.59 ved tilmelding på aktionærportalen på Selskabets hjemmeside:
www.euroinvestor.dk/investor eller til Computershare A/S på fax +45 45460998 eller ved e-mail til: gf@computershare.dk.

Aktionærer, der er forhindret i at deltage i general­forsam­lingen, kan vælge at:

  • give skriftlig og dateret fuldmagt til navngiven tredjemand; eller
  • afgive brevstemme.

Brevstemmer skal være afgivet elektronisk eller være modtaget af Computershare A/S på fax +45 45460998 eller ved e-mail til gf@computershare.dk, senest fredag den 15. april 2016, kl. 23.59.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan afgives både brevstemme og fuldmagt. En brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Tilmeldingsblanket samt fuldmagt- og brevstemmeblanket findes på Selskabets hjemmeside www.euroinvestor.dk/investor.

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærerne anmodes om at fremsende eventuelle spørgsmål til dagsordenen skriftligt til Selskabets hjemmeadresse eller via e-mail til: Carsten Bach; cb@euroinvestor.com, att.: Direktionen. Besvarelsen kan ske skriftligt eller ved mundtlig besvarelse på generalforsamlingen. Skriftlige besvarelser vil være tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.euroinvestor.dk/investor.

Spørgsmål vedrørende denne indkaldelse kan rettes til: Carsten Bach, på e-mail; cb@euroinvestor.com

København, 30. marts 2016

Bestyrelsen