Euroinvestor.com A/S: Periodemeddelelse for 3. kvartal 2016

26.Oktober 2016 at 11:38:32 CET

Euroinvestor.com A/S

Selskabsmeddelelse nr. 37/2016

 

Euroinvestor.com A/S leverer rekordresultat efter 3. kvartal og fastholder de fornyligt opjusterede forventninger til 2016

Euroinvestor.com A/S opnåede i årets første ni måneder en rekordomsætning på 54,4 mio. kr. mod 45,8 mio. kr. samme periode sidste år. Resultatet før skat endte på 13,9 mio. kr. mod 10,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Dette er det bedste resultat for de første ni måneder af et regnskabsår, som Euroinvestor.com A/S nogensinde har præsenteret.

Hovedpunkter for 2016

Fremgangen i resultatet i forhold til samme periode sidste år skyldes bl.a. købet af Reel Finans Pantebrevsselskab A/S pr. den 1. marts 2016, der driver låneportalen UdenomBanken.dk. UdenomBanken.dk indgår derfor med 7 måneder i koncernomsætningen. Derudover har der været en omsætningsstigning inden for salg af tilstandsrapporter, samt en positiv værdiregulering vedrørende datterselskabet Iboligen ApS og det tidligere fusionerede selskab Tvangsauktioner A/S.

Forventningerne til 2016

Forventningerne til regnskabsåret 2016 blev senest justeret den 11. oktober 2016 i forbindelse med meddelelsen om frasalget af IR Solutions. For yderligere information om frasalget af IR Solutions henvises til selskabsmeddelelse nr. 31/2016, nr. 32/2016 og nr. 33/2016. Forventningerne til 2016 er fortsat en omsætning på mindst 70 mio. kr. og et resultat før skat på 50-53 mio. kr.

Om Euroinvestor.com A/S

Euroinvestor.com A/S er en uafhængig mediekoncern, der driver websites med fokus på aktie- og boligmarkedet samt formidling af boliglån.

Koncernens aktiviteter består af:

  • Euroinvestor.dk
  • Udenombanken.dk
  • Boliga.dk
  • Udenlandske Euroinvestor-sites
  • Valuta-sites
  • Selvsalg.dk
  • Lejnu.dk
  • Itvang.dk og Tvangsauktioner.dk
  • iBoligen.dk

For yderligere information, kontakt venligst:

Frederik Rovsing, adm. direktør, Euroinvestor.com A/S

Telefon: 28 10 20 40

Mail: fr@euroinvestor.com