Euroinvestor.com A/S: Boliga.dk køber yderligere andel af iBoligen.dk

14.December 2016 at 12:40:43 CET

Selskabsmeddelelse nr. 38/2016

Boliga ApS, som er et 100% ejet datterselskab af Euroinvestor.com A/S, har dags dato indgået en aftale om at erhverve yderligere 35% af anpartskapitalen i boliginspirationssitet iBoligen.dk. Boliga ApS ejer efter transaktionen i alt 100% af anpartskapitalen af selskabet bag sitet iBoligen.dk, iBoligen ApS.

iBoligen.dk samler og fremviser boligkataloger og lookbooks fra en lang række møbelproducenter, designvirksomheder, køkken- og badeksperter, og besøges hver måned af mere end 100.000 unikke brugere.

Overdragelsen af kapitalandele finder sted 1. januar 2017 og vil derfor ikke påvirke Euroinvestor.com A/S resultat i 2016.

Euroinvestor.com A/S er Danmarks største investorportal og ejer Boliga ApS, der driver Boliga.dk, Lejnu.dk, Selvsalg.dk og tvangsauktionssitet itvang.dk.

For yderligere information: Frederik Rovsing, administrerende direktør, fr@euroinvestor.com, mobil 28102040